Arkiv for kategorien Gamle Danske Opskrifter
Dansk opskrift på gullasch
- 600 g skært oksekød
- 30 g mel
- 1½ tsk. salt
- ½ tsk. peber
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 30 g smør el. margarine
- ca. 4 dl bouillon
- kulør
Kødet skæres i terninger, vendes i salt og peberblandet mel. Hak løget og skær gulerødderne i små firkanter eller ikke for tykke skiver. Brun fedtstoffet i en stegegryde, svits løg og gulerødder, tag det op af gryden og brun kødet heri. Læg løg og gulerødder ned til kødet og hæld bouillon ved, så det netop dækker grydens indhold. Lad gullaschen snurre under låg en times tid, indtil kødet er helt mørt.
Kom et par dråber kulør i retten, smag evt. yderlig til med salt.
Serveres med kartoffelmos eller kogte kartofler til.
/Bon appetit
Dansk hovedret med brunkål og flæsk
- 1 hvidkålshoved
- 50g sukker
- 30g smør
- Salt
- peber
- 700 g flæsk
Snit hvidkålen i tilpas store stykker, brun sukkeret i en gryde og tilsæt smør. Hæld kålen i gryden og brun den godt, hvorefter det hele stykke flæsk lægges i midten af gryden. Pak kålen godt op om flæsket og tilsæt lidt vand. Lad retten små koge i 1½ time.
Smages til med salt og peber.
Server med skiver af flæsket og evt. rugbrød til.
Man kan også skære flæsket i skiver og blande det med kålen i stedet for et hel stykke
/Bon appetit
Fastelavns strutter
- 30 g gær
- 100 g smør
- 3 dl. mælk
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 500 g hvedemel
- 1-2 æg
Gæren smuldres. Mælken varmes til 35° og gæren udrøres heri. Smørret smeltes, og alle ingredienser tilsættes, og dejen æltes, til den er blank og smidig og slipper bord og hænder. Dejen dækkes med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter, til den har nået den dobbelte størrelse. Dejen slås ned, æltes let igennem, trilles ud til en stang, som deles i passende stykker, der formes til boller. I hver bolle klippes et ret dybt kryds. De fremkomne snipper foldes ud til siden og strutterne vendes og stilles på en smurt bageplade. De efterhæves 15-20 minutter. Strutterne pensles med sammenpisket æg og bages derefter ved 225° i cirka 25 minutter.
/Bon Appetit
Fastelavnsboller (ca. 25 stk.)
- 500 g mel
- 3,5 dl mælk
- 50 g gær
- 1 tsk. sukker
- 50 g sukat
- 75 g rosiner
- 250 g smør
Dejen lægges om aftenen. Mælken lunes en ubetydelighed. 125 g smør smuldres i melet og æltes sammen med mælken, hvor gæren er udrørt. Om morgenen æltes det resterende smør i, det fordeles i små klatter på dejen og rulles ud som butterdej. Hæver til dobbelt størrelse og slås ned med kagerullen. Trilles ud til ca. 25 boller. Efterhæves, pensles med æg og bages ca. 20 min. ved 200 grader.
/Bon Appetit
Kartoffelsalat til 4 personer
- Ca. 1 kg kogte kartofler
- Ca. ½ agurk
- 1 ps. mayonnaise
- 1 spsk. vineddike el. estragoneddike
- 1 tsk. revet løg
- 1 tsk. fransk sennep
- salt
- peber
- paprika
- ½-1 dl vand
- 1 bdt. dild
Rør mayonnaisen med eddike, krydderier og vand. Bland kartofler og agurkeskiver i. Lad salaten trække i ca. 15 min. før servering. Klip dilden over. Salaten er velegnet til skinke, wienerpølser, frikadeller eller lign.
/Bon appetit
Hønsesalat
- 600 g poulard-, hønse- eller kyllingekød
- 150 g lyse champignoner
- 1 lille dåse henkogte aspargesstykker
- 1 lille, rød peberfrugt
- 150 g fine ærter
- brøndkarse
- 100 g mayonnaise
- 1 dl. creme fraiche
- 3 – 4 tsk. karry
- salt
- peber
Hønsekødet skæres i småt tern eller smalle strimler. Bland kødet med skivede champignoner, aspargesstykker, peberfrugtterninger og ærter. Vend alle ingredienserne i dressingen og smag salaten til.
Dressing: Rør mayonnaise, creme fraiche og karry sammen og smag den godt til med salt og peber. Hvis den er for fast, kan der tilsættes lidt fløde eller aspargeslage.
/Bon appetit
Juli Salat
- 2-3 gulerødder (Ca. 200 g)
- 1-2 courgetter (Ca. 200 g)
- ½ spidskål (Ca. 300 g)
- 1 bæger (150 g) yoghurt
- 3 spsk kalorielet mayonnaise
- 1 fed presset hvidløg
- 1 tsk salt
Gulerødder og courgetter rives groft. Kålen snittes fint. Grønsagerne blandes i en skål. Yoghurt, mayonnaise, hvidløg og salt røres sammen og blandes i grønsagerne. Salaten serveres som en selvstændig ret eller som tilbehør til en rest kød eller fars.
/Bon appetit
Hvidvinskartoffelsalat til 4 personer
- ca. 1 kg kogte kartofler (helst aspargeskartofler)
- 1½ dl tør hvidvin
- saft af ½ citron
- 2 spsk. majs el. soyaolie
- 1 tsk. salt
- ¼ tsk. peber
- 2 tsk. hakket persille
Skær kartoflerne i skiver. Pisk de øvrige ingredienser sammen og hæld dem over kartoflerne. Lad salaten trække i ca. 1 times tid. Vend kartoflerne af og til.
/Bon appetit
Hvidløgsbønnesalat
- ½ kg snittebønner
- 100 g røget skinke
- 20 g margarine
- 2 spsk. hakket persille
- 2 fed presset hvidløg
- vand
- salt
Skær bønnerne i ca. 2 cm lange stykker. Kog bønnerne i letsaltet vand i ca. 5 min. Skær skinken i tern og svits dem i margarine. Tilsæt nu bønnerne og svits videre i 2-3 min. Rør persille og hvidløg i lige inden servering.
/Bon appetit
Hvidkålssalat med Aioli Sauce (hvidløgssauce)
- ca. ¼ hvidkål
- 100 g salami
- 3 hårdkogte æg
- 16-18 sorte oliven
- 200 g kalorielet mayonnaise
- 4-5 fed hvidløg
- ¼ tsk. salt
- vand
- Flute
Snit hvidkålen fint, skær salamien i tern og skær æggene i både. Hvidkål, salami, æg og oliven blandes sammen i en skål.
Sauce: Rør mayonnaise sammen med presset hvidløg og salt. Tilsæt vand til konsistensen er tilpas.
/Bon appetit