Arkiv for kategorien Fedtfattige kager
Amerikansk Citronkage
- 150 g mel
- 1½ tsk bagepulver
- 150 g sukker
- ½ tsk salt
- 1 tsk vanillesukker
- 60 g margarine
- 1 1/4 dl skummetmælk
- 1 æg
- 2 økologiske citroner
- 75 g flormelis
- Reven skal af økologisk citron
- Saft af citron
- 10 tynde skiver citron til pynt
Mel, bagepulver, sukker, salt og vanillesukker blandes sammen. Riv skallen af citronen. Margarine smeltes og røres i sammen med mælk, æg og halvdelen af den revne citronskal. Dejen hældes i en smurt springform.
Kagen bages i ca. ½ time ved 200 grader.
Prik nu huller i kagen med en stor nål. Citronsaft, resten af den revne skal og flormelis røres sammen. Den rørte citronsaft hældes over den varme kage, som bliver stående i formen, til den er kold. Kagen pyntes med tyndt skåren citron.
Citronen skal være økologisk, da skallen skal anvendes til kagen.
/Bon Appetit
Abrikos Chokoladekage, en lækker kage med lavt fedtindhold.
- 350 g kogte kartofler
- 4 æg
- 300 g sukker
- 100 g groft hakket chokolade
- 1 ds. abrikoser
- lidt smør
Æggeblommer og sukker piskes godt sammen. Kartoflerne moses og røres i sammen med chokoladen, til massen får en jævn konsistens. Æggehviderne piskes stive og vendes i kartoffelmassen, og det hele fordeles i en stor smurt springform eller tærtefad. Vend evt. halvdelen af abrikoserne i dejen.
Kagen bages i 1 time ved 180 grader.
De afdryppede abrikoser fordeles i et mønster efter eget valg på kagen. Kagen serveres lun eller afkølet og evt. med Fromage frais rørt med vanillesukker og flormelis.
/Bon Appetit
Banankage stort set uden fedt
- 4 bananer
- 2 1/2 dl sukker
- 2 tsk. bagepulver
- 3 tsk. vaniliesukker
- 2 tsk. kanel
- 2 tsk. kardemomme
- 100 g valnødder
- 150 g rosiner
- 3 dl hvedemel
- vand efter behov (se fremgangsmåde)
Bananerne moses godt og grundigt. Tilsæt så de øvrige ingredienser, og til sidst tilsættes vand, således at massen hverken er for tynd eller for tyk. Massen skal være drøj. Massen fyldes i en form af passende størrelse, beklædt med bagepapir i stedet for fedtstof. Kagen bages i 40 – 50 min. i en forvarmet ovn på 220 grader. Bagetiden kan variere lidt afhængigt af hvilken form der anvendes.
/Bon Appetit