Arkiv for kategorien Bagværk
Det er blevet populært at spille poker, og i mange danske hjem mødes man for at spille lidt poker og hygge. Har man flair for at bage, kan man endda gøre det endnu hyggeligere med disse småkager, der er formet som poker chips. De er endda ret lækre, så det er farligt at bruge dem til at spille med – så forsvinder de forbavsende hurtigt.
Denne opskrift giver omkring 44 småkager
Ingredienser
- 4 kopper mel
- 1½ teskefuld bagepulver
- ¾ teskefuld salt
- 300 gram smør, gerne lidt blødt
- 1½ kop brun sukker
- 1 æg og 1 æggeblomme
- 1½ teskefuld vaniljeekstrat
- ½ kop kakaopulver
- 3 skefulde matcha-pulver
Forberedelse:
Bland mel, bagepulver og salt, sæt det til side.
Rør smør og sukker sammen med en mikser, så det bliver let. Tilsæt æg og æggeblomme en ad gangen, herefter vaniljeekstraten mens der røres rundt. Tilsæt blandingen af mel, bagepulver og salt og rør rundt, så det bliver en fast masse.
Del dejen op i to portioner, ca. 1/3 i den ene og 2/3 i den anden. Tilsæt kakaopulveret til den store portion, mens matcha-pulveret tilsættes den lille portion. Del de to portioner op i yderligere to portioner. Form de fire portioner til en plade, og svøb dem hver for sig ind i plastikfilm. Sæt dem i køleskabet mindst 2 timer, helst natten over.
Efter endt ophold i køleskabet tages en af matcha-portionerne og rulles til en lang og tynd cylinder, ca 28 cm. Svøb den igen ind i plastikfilm og læg det ind i et rør fra en køkkenrulle, hvorefter det lægges i køleskabet igen, indtil det er stift.
Tag herefter en portion af kakao-dejen og den sidste portion af matcha-dejen og lad det være i stuetemperatur i 15-20 minutter. Tag en kagerulle og rul hver portion dej til en ca 1 cm tyk plade, tilsat lidt mel. Skær herefter 28 cm lange og 1 cm tykke striber fra hver dej, skulle blive 12 striber i alt. Sæt striberne sammen en efter en med nænsom hånd.
Hent matcha-portionen fra køleskabet. De 12 striber skal herefter rulles om den cylinderformede matcha-portion, så man får en større cylinder. Rul det nænsomt sammen og svøb det i plastikfilm, hvorefter det lægges i køleskabet.
Den sidste portion kakao-dej tages fra køleskabet og rulles ud i som en plade, ca. 1 cm tyk og 28 cm lang. Tag cylinderen fra køleskabet, og rul kakao-dejen om cylinderen, så det nu er en stor cylinder. Sørg for, at lagene hænger godt sammen med hinanden. Læg den færdige cylinder i plasktikfilm og lad den ligge i køleskabet natten over.
Dagen efter skærer man så kagedejen i skiver af ca. ½ centimeters tykkelse. Læg dem på bagepapir med god afstand imellem, og sæt dem i en forvarmet ovn ved 175 grader. Lad dem bage i ca. 12 minutter, hvorefter de skal køles af i ca 15 minutter. Herefter er de klar til servering og der kan gøres klar til et spil Texas holdem poker.
Fastelavns strutter
- 30 g gær
- 100 g smør
- 3 dl. mælk
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 500 g hvedemel
- 1-2 æg
Gæren smuldres. Mælken varmes til 35° og gæren udrøres heri. Smørret smeltes, og alle ingredienser tilsættes, og dejen æltes, til den er blank og smidig og slipper bord og hænder. Dejen dækkes med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter, til den har nået den dobbelte størrelse. Dejen slås ned, æltes let igennem, trilles ud til en stang, som deles i passende stykker, der formes til boller. I hver bolle klippes et ret dybt kryds. De fremkomne snipper foldes ud til siden og strutterne vendes og stilles på en smurt bageplade. De efterhæves 15-20 minutter. Strutterne pensles med sammenpisket æg og bages derefter ved 225° i cirka 25 minutter.
/Bon Appetit
Fastelavnsboller (ca. 25 stk.)
- 500 g mel
- 3,5 dl mælk
- 50 g gær
- 1 tsk. sukker
- 50 g sukat
- 75 g rosiner
- 250 g smør
Dejen lægges om aftenen. Mælken lunes en ubetydelighed. 125 g smør smuldres i melet og æltes sammen med mælken, hvor gæren er udrørt. Om morgenen æltes det resterende smør i, det fordeles i små klatter på dejen og rulles ud som butterdej. Hæver til dobbelt størrelse og slås ned med kagerullen. Trilles ud til ca. 25 boller. Efterhæves, pensles med æg og bages ca. 20 min. ved 200 grader.
/Bon Appetit
Havrekager
- 2 æg
- 250 g sukker
- 150 g margarine
- 2 spsk. mel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 spsk. kakao
- 200 g havregryn
- 40 g pommeranskal
Rør æg og sukker godt sammen. Smelt margarinen og rør den i. Mel, bagepulver og kakao sigtes og røres sammen med havregrynen, og den hakkede pommeranskal. Anvend to teskeer til at sætte dejen på en eller to smurte plader, med god afstand mellem kagerne. Du bør få ca. 80 stk. Kagerne bages i ca. 6 min. ved 200 grader.
/Bon Appetit
Chokolade/kaffe kage
- 1 dl mælk
- 75 g mørk chokolade
- 1 ½ spsk. pulverkaffe
- 150 g margarine
- 100 g (1 ½ dl) farin
- 4 æg
- 250 g (4 dl) mel
- 1 tsk. bagepulver
Smelt mælk, chokolade og pulverkaffe sammen i en gryde. Margarine og farin røres blødt. Tilsæt æggene i et ad gangen. Chokolademælken røres i skiftevis med mel og bagepulver. Hæld dejen i en smurt form. Kagen bages i ca. 50-60 min. ved 175 grader.
/Bon Appetit
Bradepandekage opskrift
- 250 g mel
- 250 g sukker
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vanillesukker
- 3 spsk. kakao
- reven skal af 1 appelsin
- 250 g smeltet margarine
- Vand
- 1 dl mælk
- 2 æg
- 150 g flormelis
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen i ca. 1 dl kogende vand. Hæld dejen i en smurt bageform ca. 22 X 35 cm. Pandekagen bages i ca. 35 min. ved 175 grader. Glaser kagen når den er kold.
/Bon Appetit
Brune kager
- 250 g smør
- 125 g lys sirup
- 250 g Brun farin
- 2 tsk. potaske
- 1 spsk. koldt vand
- 3 tsk., stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 2 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. allehånde
- 50 g hakket pomeransskal
- 100 g finthakkede mandler
- 500 g mel (ca. 8 dl. )
Fedt stof, sirup og farin kommes i en gryde og smeltes ved svag varme. Gryden tages fra varmen og lad det svale lidt af. Potasken udrøres i koldt vand. Krydderier blandes sammen med det øvrige fyld i melet. Den afsvalede sukker-fedt-stofmasse kommes i sammen med den udrørte potaske. Dejen æltes sammen. Dejen trilles straks til lange ruller med en diameter på ca. 5 cm. Stil rullerne koldt, gerne til næste dag, så er de nemmere at skære.
Skær ca. 50 tynde skiver af rullerne og sæt kagerne på en smurt bageplade. Bag dem ved 200 grader i 5 – 6 min.
/Bon Appetit
Barndommens rosenbrød
- 50 g smør
- 1 ½ dl. mælk
- 50 g gær
- 1 spsk. sukker
- ¼ tsk. salt
- knap 300 g hvedemel
- æg til pensling
- flormelis
- rosenvandessens
Smøret smeltes og blandes med mælken. Opløs gæren i den lunkne mælk og tilsæt dernæst sukker, salt og ca. 300 g hvedemel. Dejen æltes sammen og sættes til at hæve i 3 kvarter. Slå dejen sammen og form den til en lang pølse. Dejen pensles med æg og bages i 12 – 15 min. ved 225 grader. Lad brødet køles lidt ned imens du rører en glasur sammen af flormelis og rosenvand. Glasuren kommes på brødet og det skæres i 4 – 5 cm brede stykker.
/Bon Appetit
Astakage
- 125 g smør
- 200 g Brun farin (2 ½ dl.)
- 2 æg
- 250 g mel ( ca. 4 dl. )
- 1 tsk. natron
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødte nelliker
- 1 ¼ dl. mælk
- 100 g rosiner
- 50 g hakket sukat
Smøret røres godt sammen med farin, og æggene røres derefter i. Natron blandes med de øvrige krydderier og vendes i melet sammen med rosiner og sukat, og det røres skiftevis med mælken i dejen. Dejen kommes i en smurt kageform eller springform med randindsats. Kagen bages i ca. 1 time ved 170 grader. Prøv evt. at stikke en strikkepind i kagen. Hvis ingen dej hænger ved, er kagen færdig.
/Bon Appetit
Amerikansk Citronkage
- 150 g mel
- 1½ tsk bagepulver
- 150 g sukker
- ½ tsk salt
- 1 tsk vanillesukker
- 60 g margarine
- 1 1/4 dl skummetmælk
- 1 æg
- 2 økologiske citroner
- 75 g flormelis
- Reven skal af økologisk citron
- Saft af citron
- 10 tynde skiver citron til pynt
Mel, bagepulver, sukker, salt og vanillesukker blandes sammen. Riv skallen af citronen. Margarine smeltes og røres i sammen med mælk, æg og halvdelen af den revne citronskal. Dejen hældes i en smurt springform.
Kagen bages i ca. ½ time ved 200 grader.
Prik nu huller i kagen med en stor nål. Citronsaft, resten af den revne skal og flormelis røres sammen. Den rørte citronsaft hældes over den varme kage, som bliver stående i formen, til den er kold. Kagen pyntes med tyndt skåren citron.
Citronen skal være økologisk, da skallen skal anvendes til kagen.
/Bon Appetit