Denne artikel blev skrevet onsdag, 2. september 2009 kl. 12:19 og er gemt i Oksekød. Du kan følge alle svar til denne artikel via RSS 2.0 feed. Det er p.t. ikke tilladt at kommentere eller pinge.
2. september 2009
Bedøm opskriften med kokkehuer
Engelsk bøf til fire personer
- 1 kg skært oksekød, filet eller velhængt inderlår
- salt
- peber
- smør eller margarine
- 2 – 3 løg
- 1 dl. bouillon
- ½ dl. fløde
Kødet skæres i 4 skiver, der mindst skal være ca. 2½ cm tykke. Skiverne afpudses, bankes ganske let med hånden og gnides med salt og peber. Panden varmes op, bøfferne lægges på den tørre pande og brunes på begge sider. Panden må rystes lidt frem og tilbage, for at kødet ikke skal hænge i. Derpå tilsættes smørret/margarinen, og bøfferne steges ved god varme ca. 3 min. på hver side, lidt mere eller mindre, efter hvor røde man ønsker dem. Tages af og holdes varme. De pillede løg snittes i tynde ringe og ristes i stegesmørret – evt. må der tilsættes lidt mere smør. Løgene bliver sprøde, hvis de drysses med lidt salt. Når løgene er færdige, fjernes halvdelen af dem fra panden, bouillonen og fløden hældes over resten af løgene, og under omrøring koges panden af med den tilsatte væde. Ved anretningen lægges bøfferne på et varmt fad, sovsen med de bløde løg hældes over dem og de sprøde løg fordeles på hver enkelt bøf. Serveres med små, faste kartofler.
/Bon appetit
Læs kommentarer (0)