juli 16, 2008
Brune kager
- 250 g smør
- 125 g lys sirup
- 250 g Brun farin
- 2 tsk. potaske
- 1 spsk. koldt vand
- 3 tsk., stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 2 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. allehånde
- 50 g hakket pomeransskal
- 100 g finthakkede mandler
- 500 g mel (ca. 8 dl. )
Fedt stof, sirup og farin kommes i en gryde og smeltes ved svag varme. Gryden tages fra varmen og lad det svale lidt af. Potasken udrøres i koldt vand. Krydderier blandes sammen med det øvrige fyld i melet. Den afsvalede sukker-fedt-stofmasse kommes i sammen med den udrørte potaske. Dejen æltes sammen. Dejen trilles straks til lange ruller med en diameter på ca. 5 cm. Stil rullerne koldt, gerne til næste dag, så er de nemmere at skære.
Skær ca. 50 tynde skiver af rullerne og sæt kagerne på en smurt bageplade. Bag dem ved 200 grader i 5 – 6 min.
/Bon Appetit
Læs kommentarer (0)