Hønsesalat
- 600 g poulard-, hønse- eller kyllingekød
- 150 g lyse champignoner
- 1 lille dåse henkogte aspargesstykker
- 1 lille, rød peberfrugt
- 150 g fine ærter
- brøndkarse
- 100 g mayonnaise
- 1 dl. creme fraiche
- 3 – 4 tsk. karry
- salt
- peber
Hønsekødet skæres i småt tern eller smalle strimler. Bland kødet med skivede champignoner, aspargesstykker, peberfrugtterninger og ærter. Vend alle ingredienserne i dressingen og smag salaten til.
Dressing: Rør mayonnaise, creme fraiche og karry sammen og smag den godt til med salt og peber. Hvis den er for fast, kan der tilsættes lidt fløde eller aspargeslage.
/Bon appetit
Avocado med rejer (2 personer)
- 1 stor moden avocado
- 150 gram rejer
- ca. 300 g creme fraiche (18%)
- dild
- salt og peber
- 3 skiver citron
Avocadoen skæres på langs og udhulles. Skallerne gemmes til senere brug. Frugtkødet moses med en gaffel og creme fraichen røres i. Citronsaften fra 1 skive tilsættes og det mosede frugtkød smages til med salt og peber. Et par kviste dild hakkes i små stykker og røres i. Halvdelen af rejerne skæres eller hakkes ud i mindre tern og røres i avocadomassen. Massen fordeles i de to halve avodadoskaller og resten af rejerne lægges ovenpå. Pynt med lidt dild og læg en citronskive på hver. Retten serveres med flute eller ristet brød.
/Bon Appetit
Blomkålssalat
- 1 mellemstort blomkål
- 100 g kalorielet mayonnaise
- 3 spsk. ymer eller creme fraiche
- ½ tsk salt
- 1 fed presset hvidløg
- 1 tsk fransk sennep
- 1½ tsk. kryddersennep
- 1 knsp. sukker
Skær blomkålen i meget små buketter. Rør saucen sammen og tilsæt blomkålsbuketterne. Salaten bør trække i ½ -1 time inden den serveres.
/Bon Appetit