Abrikossorbet
- 250 g tørrede Abrikoser
- 5,5 dl Vand
- 400 g hugget Sukker
- Citronskal (1 citron)
- Limeskal (2 limefrugter)
- 1/2 dl Citronsaft
- 1 dl Æggehvide
De tørrede abrikoser udblødes i vand natten over. Vandet sies fra og kommes i en gryde med tyk bund sammen med hugget sukker. Vandet bringes i kog og lad det koge kraftigt i et par min. Tag gryden af blusset og rør citron- og limeskallerne, der er snittet meget fint uden det hvide, i siruppen.
Kom de udblødte abrikoser i en blender. Blend dem til puré og tilsæt siruppen. Si puréen, rør citronsaften i og lad det køle af. Den kolde puré stilles i fryseren og lad den fryse til en grødet masse. Æggehviderne piskes meget stive og pisk dem dernæst i den frosne abrikospuré for svag hastighed med en elpisker. Den færdige sorbet kommes i fryseren igen.
/Bon appetit
Frugtsalat
- 4 små ananasringe
- 2 røde æbler
- ca. 100 g blå og/eller grønne vindruer
- 150 g mayonnaise
- 1 spsk. citronsaft
- 50 g valnøddekerner
Skær 4 ringe ud af Ananas frugten, og skær de uskrællede æbler i mindre stykker. Vindruerne, der ikke bør indeholde kerner, halveres og blandes sammen med æblerne og ananas stykkerne. Rør nu mayonnaisen i og smag salaten til med citronsaft og en smule ananassaft. Kom salaten i en skål og pynt med de grofthakkede valnøddekerner.
/Bon Appetit
Rødbeder i Krydderurteyoghurt
- ca. 900 g. Rødbeder
- 1 dl. Græsk Yoghurt (ca. 10%)
- 1 spsk. frisk citronsaft
- 5 spsk. frisk Persille
- 2 spsk. frisk Mynte
- salt
- Peber
Køb rødbederne til de er møre, hvilket vil tage ca. 30-60 minutter, afhængigt af størrelsen. Overhæld rødbederne med koldt vand, og fjern skrællen, evt. ved hjælp af en urtekniv. Skær rødbederne i terninger på ca. 1 x 1 cm. Tilsæt nu yoghurt, citronsaft og krydderurterne persille og mynte, og smag til med salt og peber. Gem lidt af krydderurterne til pynt.
/Bon Appetit
Agurketromler som forret, også til vegetarer
- 2 agurker
- 2 store modne avocadoer
- 1 bundt purløg
- 3 spsk fløde
- salt & peber
- citronsaft efter smag
Agurkerne skæres i mindre stykker, ligesom tromler, og hulles ud med en teske. Dernæst moses eller blændes avocadoerne med fløden og krydderierne. Klip så purløgene fint, og rør hovedparten i cremen. Til sidste fordeles fyldet i agurkerne, og drys resterne af purløg over.
/Bon Appetit