Brune kager
- 250 g smør
- 125 g lys sirup
- 250 g Brun farin
- 2 tsk. potaske
- 1 spsk. koldt vand
- 3 tsk., stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 2 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. allehånde
- 50 g hakket pomeransskal
- 100 g finthakkede mandler
- 500 g mel (ca. 8 dl. )
Fedt stof, sirup og farin kommes i en gryde og smeltes ved svag varme. Gryden tages fra varmen og lad det svale lidt af. Potasken udrøres i koldt vand. Krydderier blandes sammen med det øvrige fyld i melet. Den afsvalede sukker-fedt-stofmasse kommes i sammen med den udrørte potaske. Dejen æltes sammen. Dejen trilles straks til lange ruller med en diameter på ca. 5 cm. Stil rullerne koldt, gerne til næste dag, så er de nemmere at skære.
Skær ca. 50 tynde skiver af rullerne og sæt kagerne på en smurt bageplade. Bag dem ved 200 grader i 5 – 6 min.
/Bon Appetit
Astakage
- 125 g smør
- 200 g Brun farin (2 ½ dl.)
- 2 æg
- 250 g mel ( ca. 4 dl. )
- 1 tsk. natron
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødte nelliker
- 1 ¼ dl. mælk
- 100 g rosiner
- 50 g hakket sukat
Smøret røres godt sammen med farin, og æggene røres derefter i. Natron blandes med de øvrige krydderier og vendes i melet sammen med rosiner og sukat, og det røres skiftevis med mælken i dejen. Dejen kommes i en smurt kageform eller springform med randindsats. Kagen bages i ca. 1 time ved 170 grader. Prøv evt. at stikke en strikkepind i kagen. Hvis ingen dej hænger ved, er kagen færdig.
/Bon Appetit
Grillede kyllingefileter i barbecue-marinade
- 4 kyllingefileter
- 1 dl tomatketchup
- 4 spsk. olivenolie
- 3 spsk. balsamico eddike
- 2 spsk. lagereddike
- 3 fed hvidløg
- 4 spsk. Brun farin
- 2 tsk. stødt rosenpaprika
- 1/2 tsk. stødt chili
- 1/2 tsk. stødt ingefær
- 1/2 tsk. stødt koriander
Kyllingefileterne skylles godt og grundigt i koldt vand. Afpuds dem om nødvendigt for hinder og sener og tør dem omhyggeligt.
Til marinaden røres ketchup, olivenolie og de to slags eddike sammen i en skål til en ensartet masse. Hvidløgsfedene presses og tilsættes. Dernæst tilsættes brun farin. Rør godt rundt og kom så krydderierne i. Marinaden skal helst hvile i ca. 1 time, inden den skal bruges.
Kyllingefileterne kan pensles med marinaden lige inden, de skal på grillen, eller også kan de pensles 2-3 timer før og lægges i køleskabet.
Når grillen er klar lægges fileterne på grillen og steges godt på begge sider. Det er meget vigtigt at kylling altid gennemsteges.
Server evt. med frisk salat og flutes.
/Bon Appetit