BMI (Body Mass Index)
Indtast din højde i cm og din vægt i kilo, begge tal uden komma, og klik på beregn for at finde dit BMI
BMI over 30 (Svært overvægtig)
Du er svært overvægtig og din vægt udgør en helbredsrisiko for dig, og du gør klogt i at tabe dig da din overvægt kan forårsage en række sygdomme.
BMI mellem 25 – 30 (Moderat eller let overvægtig)
Du vejer lidt for meget, det man normalt kalder for moderat overvægt eller lettere overvægtig. Du bør smide nogle kilo for at komme ned på din normalvægt. Og du har rigtig gode muligheder for at opnå et passende vægttab. Det kræver kun nogle få ændringer i dine kostvaner og/eller lidt mere motion, alt efter hvordan du allerede spiser og motionerer.
BMI mellem 20 – 25 (Normalvægtig)
Du er normalvægtig og har ikke et behov for at tabe dig yderligere. Hvis du alligevel synes, at du godt kunne smide et par kilo, så sørg for at det bliver et moderat og forsigtigt vægttab. Du er som sagt normalvægtig, og har derfor ikke så meget at tabe af.
BMI under 20 (Undervægtig)
Du er mere eller mindre undervægtig og du vejer derved for lidt, og bør tage nogle kilo på. Måden du bør tage på er, at spise sundt og kombinere dette med moderat motion. Det er et spørgsmål om at få opbygget mere muskelmasse og ikke ophobe fedt i kroppen.
Det ideelle BMI
Det ideelle BMI varierer lidt fra folk til folk, alt efter kropsbygning, og der er også forskel på kvinders og mænds ideelle BMI tal.
For kvinder ligger det ideelle BMI tal på: 20,5 – 24,9
For mænd ligger det ideelle BMI tal på: 22,0 – 26,4
Hvordan udregner man sit BMI
Du kan nemt selv lave en udregning af dit BMI. Fremgangsmåden er at du først ganger din højde i m med din højde i m. Tallet skal altså være et kommatal f.eks. 1,76 hvis du er 176 cm høj. Dernæst dividerer du din vægt i kilo med det tal, du er nået frem til med højden.
Eksempel:
Du er 176 cm høj og vejer 75 kilo. Den første del af regnestykket ser derved således ud:
1,76 * 1,76 = 3,0976
Når du dividerer din vægt i kilo med dette resultat får du dit BMI tal:
75 / 3,0976 = 24,21
I dette eksempel var personen sandsynligvis det vi betegner for normalvægtig. Men er dit BMI tal over 25, gør du klogt i at ændre dine kost og/eller motionsvaner.